Jern Henrik 2011

JERN HENRIK 2011 KOMMER TIL ET UNIVERSITET NÆR DIG!

. . . Det sker på KaJO’s generalforsamling lørdag den 29. oktober.

Vi begynder nu nedtællingen til årets Jern-Henrik. Jern-Henrik er SDU's helt egen pris, som første gang så dagens lys i 2004. Jern-Henrikken gives hvert år til en praktikant, der har lavet noget journalistik, som udmærker sig. Så skynd dig at indstille dine medprakkere!

Prisen er opkaldt efter Jørn Henrik Petersen, professor, prorektor, dr.phil., hvis liv har været en lang perlerække af succeser: "Det er de færreste, der kan sige, at de har startet en succesrig, landsdækkende tv-station, bygget et fakultet op fra bunden og lavet en ny journalistuddannelse". Hvem sagde Jantelov?

Vinderen præmieres med 2.000 kr.

Hvad mere?
Basker Henrik, Felt Henrik og Service Henrik, der henholdsvis hylder nyhedsjournalistikken, reportagen og forbrugs- og livsstilsjournalistikken. Hver af vinderne præmieres med 1.000 kr.

Hvornår?
Prisen uddeles umiddelbart efter KaJO’s generalforsamling d. 29.oktober. Det er en jury med repræsentanter fra branchen, der vælger vinderne, men I bestemmer, hvem der skal indstilles! Og så er der stor gensynsfest på Medietorvet bagefter. Er du ensom? Og hvad ville du gøre, hvis du havde én dag tilbage at leve i? Tage til KaJO’s generalforsamling og Jern Henrik og feste til lidt i fem.