KaJ

Del:
KaJ Medie- og Journaliststuderende er for journalist- og kommunikationsstuderende på DMJX i Århus.

Stedet hvor du som studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole blandt andet kan finde ud af, hvordan vi arbejder for at gøre din uddannelse bedre, hvem der er med til arrangere næste års Kravlingfest, og hvad dine rettigheder er, hvis du vil sælge en opgave til et landsdækkende dagblad.

KaJ er en specialgruppe under Dansk Journalistforbund og din faglige og sociale bedste ven på studiet. Spørg ikke, hvad du kan gøre for os, men hvad vi kan gøre for dig!

Vil du også være medlem af KaJ Medie- og Journaliststuderende? Så klik her

Har du spørgsmål, ændringsforslag eller idéer til KaJ, kan du altid sende en mail på: kaj@mail.dmjx.dk

 


Nyt fra KaJ

 

 

4. marts 2015

 

Medlemmerne sløjfer studietursstøtten

Da Emdrup er trådt ud af KaJ, er budgettet for 2015 markant mindre end 2014. Derfor har medlemmerne på generalforsamlingen vedtaget at spare studietursstøtten væk. Hovedopgavestøtten består

På generalforsamlingen den 28. februar blev der vedtaget nogle vigtige ændringer i KaJ, Medie- og Journaliststuderende. Vigtigst er det, at det per 28. februar 2015 klokken 14:00 ikke længere er muligt at modtage studietursstøtte fra KaJ. Det har en enig generalforsamling vedtaget. Årsagen til det er, at medlemmerne på Emdrup er trådt ud af KaJ, fordi de har fået deres egen studenterorganisation - nemlig søsteren Andrea. Det betyder, at budgettet for 2015 er cirka 60.000 kr. mindre end året før. Derfor foreslog bestyrelsen at fjerne studietursstøtten for at få budgettet til at hænge sammen. Argumenterne er, at det kun er journalister og fotojournalister, der har mulighed for at tage på studietur, og at de 500 kroner man kan søge om, ikke er afgørende for, om man tager på studietur eller ej. Det var medlemmerne på generalforsamlingen enige i. Til gengæld kan man stadig søge støtte til sin hovedopgave, hvis man rejser til udlandet for at lave den.

Ekstra kræfter på arrangementer

I KaJ lover vi til gengæld at bruge lidt ekstra kræfter på at lave nogle store, fede arrangementer, som gavner alle medlemmer, og som kan give jer et anderledes, fagligt indspark i hverdagen. Her kan blandt andet allerede nævnes Whistleblowerkurset den 18. marts, som er totalt udsolgt. Der er dog venteliste, hvis I ikke har nået at tilmelde jer. Skynd jer at skriv jer på!

_________________________________________________________________

30. oktober 2013

Studietursstøtte vender tilbage i ændret form

Godt nyt til alle, der skal på studietur i 2013.

Tidligere på måneden blev vi tvunget til at stoppe udbetalingen af studietursstøtte for resten af året. Ordningen var blevet så populær, at budgettet ikke længere hang sammen, og derfor valgte vi i bestyrelsen at lukke for støtte resten af året.

Nu har vi prioriteret om og taget penge fra næste års budget, så vi også kan støtte studieture og hovedopgaver i resten af 2013. Beløbet vil for resten af året været 500 kroner, både for studieture og hovedopgaver. Det er det beløb, vi kan støtte med uden at sætte næste års budget over styr. Samtidig strammer vi reglerne for at få studietursstøtte, så det nu er et krav, at hovedformålet med turen er fagligt. Det står der mere om på hjemmesiden.

Vi vil hermed opfordre til, at I fortsat rejser ud og bliver klogere, og at I fortsætter med at sende støtteansøgninger. Vi kan desværre ikke lave flere udbetalinger i 2013, men vi vil overføre pengene løbende i løbet af 2014. Alle, der har været af sted siden 21. oktober, kan også nå at søge. Alle ansøgninger modtaget før 21. oktober støttes efter den gamle ordning.

På næste bestyrelsesmøde kigger vi på, hvordan studietursstøtten skal se ud for rejser foretaget efter 1.januar 2014. Vi har længe ønsket, at ordningen skulle blive mere populær, og derfor er vi i bestyrelsen glade for, at I er blevet så gode til at bruge den. Nu vil vi så justere støttebeløbet, så vi kan sende så mange som muligt af sted og stadig have et fornuftigt budget.

Hvis nogen skulle have spørgsmål af praktisk karakter, er I velkomne til at skrive til kajkasserer@gmail.com. Andre henvendelser kan rettes til formand Mathias Bay Lynggaard.

kammeratlige hilsner,

KaJ-bestyrelsen

 


20. februar 2013

Bliv delegeret for KaJ

Dansk Journalistforbund holder Delegeret Møde tirsdag den 23. april til onsdag den 24. april i Kolding. KaJ har fået tildelt 44 delegerede, og vi har brug for dig. Hvorfor? Læs nedenstående Q&A’s, og du vil blive meget klogere.

Hvad er Delegeret Møde?
Delegeret Møde er Dansk Journalistforbunds svar på en generalforsamling. Alle medarbejderforeninger, specialgrupper og regionale kredse i DJ er repræsenteret. Og sammen debatterer og beslutter vi, hvad DJ skal arbejde for frem til Delegeret Møde i 2015.

Hvorfor skal jeg med?
KaJ har brug for din stemme. Vi skal blandt andet have afskaffet bijobreglen, så du kan have et studiejob med ordentlig løn, og vi skal have stemt vores næstformand Mette Schmidt Rasmussen ind i Hovedbestyrelsen. Jo, flere studerende vi er samlet, jo større indflydelse har vi. For at sige det kort: Det dur ikke med 23 delegerede, når vi har 44 pladser!

Derudover skal du tage med, fordi du har mulighed for at hygge, feste og netværke med 360 andre medlemmer i Dansk Journalistforbund. De studerendes badekarsfest er ikke til at gå glip af!

Hvad koster det, og hvordan kommer jeg til Kolding?
Det koster 0 kr. at deltage i Delegeret Møde. Dansk Journalistforbund betaler – både for dit hotelværelse, din mad og din togbillet.

Hvad hvis jeg også skal til Store Match Dag?
Hvis du også skal deltage i Store Match Dag - enten som praktiksøgende eller som telefonpasser - har KaJ bestilt en bus, som går direkte fra DMJX Århus til Kolding den 23. april kl. 14.00.

Hvordan bliver jeg delegeret?
Du bliver valgt som delegeret på KaJ’s Generalforsamling den 23. februar. Valget foregår ved, at du skriver dit navn på en liste, og efterfølgende stemmer generalforsamlingens deltagere på 10 navne hver. Onsdag den 27. februar bliver de valgte delegerede så offentliggjort på KaJ’s facebookside og hjemmeside.

Hvad hvis jeg ikke kan deltage i KaJ’s Generalforsamling?
Hvis ikke du kan deltage i Generalforsamlingen, men gerne vil stille op til Delegeret Møde, sender du dit navn, semester og mail til KaJ’s formand Asbjørn Andersen på aandersen@mail.dmjx.dk. Asbjørn sørger for, at dit navn kommer på listen, når der skal stemmes.

Hvad så bagefter?
Når navnene på de valgte delegerede og suppleanterne er blevet offentliggjort, vil du modtage en mail med nærmere information om et orienteringsmøde inden Delegeret Møde, og hvad der skal ske på selve Delegeret Møde.

Vi håber, at du vil med – både til vores generalforsamling og til Delegeret Møde. Det bliver så godt!

Kærlig hilsen KaJ – Kredsen af Journaliststuderende


17. marts 2012

Den 10. marts 2012 afholdt KaJ deres traditionelle forårsgeneralforsamling. Generalforsamlingen satte nye rekorder for KaJ, og der blev både valgt en tvm’er og en kommunikatør ind i bestyrelsen. Læs mere her.

1. marts 2012

Praktikanter på dagbladene får lønstigning

Praktikanterne på dagbladene får en lønstigning på 2,25% fra 1. marts 2012. Det svarer til 343 kroner mere i pengepungen hver måned. Samme stigning gør sig gældende næste år, hvor der vil rulle 343 kroner ekstra ind på kontoen. Læs mere her.

19. februar 2012

Generalforsamling 10. marts 2012

 

30. januar 2012

Årets første møde blev skudt i gang med information om overenskomstforhandlinger og "wellness dag" for alle praktikantvejlederne. Desuden kan du også læse om, hvad der skal ske til Generalforsamlingen d. 10. marts. Du finder referatet her.

5. december 2011

KaJ har fået en ny udvalgsstruktur, og så er det blevet besluttet, hvem der skal være vores nye midlertidige næstformand, når Nikolaj Søndergaard rejser til Cairo til januar. Du kan læse det hele HER. Det er fedt!  

10.oktober 2011

KaJ har haft en historisk generalforsamling med rekordmange antal deltagere, en nyvalgt TVM'er i bestyrelsen og en vedtaget hensigtserklæring om at arbejde for større diversitet på uddannelsen.
På billedet nedenfor ses den nye bestyrelse. Suppleant Tinna Viskum mangler.

Bestyrelsen efter 8. oktober 2011. Suppleant Tinna Viskum Madsen mangler på billedet.
Foto: Kasper Palsnov

Læs hele nyheden HER

29. august 2011

Luderturen er tilbage, temaet for generalforsamlingen er besluttet og økonomien har det godt! Læs hele referatet fra bestyrelsens første møde oven på ferien LIGE HER.

Tags: KaJ

KaJs formand

Silvie Ulrikke Østerbø
Tlf: 22 87 18 01
Mail: silvieulrikke@gmail.com

Nyheder

DJ indgår overenskomst med Dagens.dk

Syv DJ-medlemmer på Dagens.dk får nu en overenskomst. Vigtigt skridt på vejen til at aftaledække nye digitale medier.

Ligestilling: 5 områder DJ har fokus på

Den lukkede barselsfond. Fem gange så mange priser til mænd som til kvinder. Kønsrelateret chikane på arbejdspladsen. Et undertal af kvindelige kilder – og et løngab på over 2000 kr. Næstformand...

Her er DJs program for Folkemødet 2016

Igen i år har DJ fuldt program i eget telt på årets folkemøde i Allinge. 13 arrangementer om blandt andet public service, medieetik, pressefotos, gennemsigtighed i journalistik, offentlighedsl...

Forfladiger de sociale medier den offentlige debat?

Ja, debatten på de sociale medier er højtråbende og indimellem forfladigende. Men det betyder mindre set i forhold til de nye muligheder for direkte kommunikation med hinanden, de sociale medier...

Styrk dine kollegers efteruddannelse

Ny konference arrangeret af Pressens Uddannelsesfond sætter fokus på behov for efteruddannelse. Og det er der behov for i en tid, hvor for få DJ-medlemmer tager på efteruddannelse. DJ’s næstformand...

Relateret indhold

På de sociale medier
Vi har samlet en liste med dem du skal følge på Facebook eller Twitter for at være mest opdateret.
Læs mere
Nyt fra KaJ
Selvom KaJ hverken har daglige facebook-opdateringer eller ugentlige nyhedsbreve, så er vi hele tiden i gang! Her finder du alt fra friske nyheder til sprøde referater, så du hele...
Læs mere
På de sociale medier
Vi har samlet en liste med dem du skal følge på Facebook eller Twitter for at være mest opdateret.
Læs mere

Relaterede nyheder

Kursus i søgemaskineoptimering (SEO) for studerende)
Bliv klogere på, hvordan du lander øverst på Googles søgesider og får flere besøgende
Læs mere
Sådan sælger du din skoleopgave (DJ studerende)
Bliv klogere på, hvordan du som journaliststuderende sælger alt fra dit førsteårsprojekt til din bacheloropgave.
Læs mere
Danske Mediestuderende afholder medielejr 2015
Medielejr er Danske Mediestuderendes årlige weekend, hvor vores medlemmer tager på Vallekilde Højskole.
Læs mere

Arrangementer

Sådan sælger du din skoleopgave (For medlemmer af Kaj/studerende i DJ)
Bliv klogere på, hvordan du som journaliststuderende sælger alt fra dit førsteårsprojekt til din bacheloropgave.
Læs mere