Regler om økonomisk støtte fra KaJ
Regler om økonomisk støtte fra KaJStudieture
KaJ støtter studieture, når formålet med turen er fagligt. Dog ikke ture i forbindelse med undervisningsforløb eller rejser i forbindelse med skoleopgaver.
KaJ støtter med 1000 kr. per deltagende KaJ-medlem.
Hovedopgaver
Den eneste studietur i forbindelse med undervisningsforløb KaJ støtter er Hovedopgaven på 8. semester. Dog kun hvis opgaven skal laves i udlandet. Her støtter KaJ også med 1000 kr. pr. KaJ-medlem.
Semestre i udlandet
KaJ støtter ikke semesterophold i udlandet.
Sådan gør du/I
Når det endelige deltagerantal kendes, udfyldes ansøgningsskemaet, der kan hentes her på siden. Det udfyldte skema sendes til kassereren som word-dokument.
Hvis ansøgningen bliver godkendt, overfører KaJs kasserer det samlede støttebeløb til den oplyste konto i ansøgningsskemaet.
OBS:
- Er der ikke nok fagligt indhold i programmet, kan kassereren og/eller bestyrelsen beslutte ikke at støtte turen.
- Støttes turen samtidigt med midler fra fonde eller andre foreninger, skal det fremgå i ansøgningen. - Vil støtten fra KaJ medføre, at hver deltager har et overskud, vil det overskydende beløb blive fratrukket støtten.
- KaJ forbeholder sig ret til at kræve penge tilbage, hvis afvigelser fra programmet, sænker det faglige indhold.
- Der skal efter turen dokumenteres udgifter for flybilletter og overnatninger, lige som det planlagte program skal verificeres med deltagernes underskrifter. Modtager KaJ ikke tilstrækkelig information, forbeholder KaJ sig ret til at kræve penge tilbage.
-KaJ opfordrer til, at andre (gerne alle) studerende i kredsen (for praktikanter) eller på skolen (for studerende) får tilbud om at deltage i turen.
- Desuden ser KaJ gerne, at der sendes billede(r) og en (post)kort tekst om turen, som kan lægges på KaJs hjemmeside til inspiration for andre medlemmer.
- Kun KaJ-medlemmer kan modtage støtte.
- Hvert KaJ-medlem kan kun modtage støtte én gang i løbet af uddannelsen. Dvs. enten til én studietur eller til hovedopgaven.
Oplægsholdere
Ønsker medlemmer at arrangere et fagligt oplæg/foredrag enten på eller uden for Journalisthøjskolen, skal alle praktikanter i kredsen eller studerende på skolen have muligheden for at deltage. Det vil sige, at opslaget skal ud på mailinglister eller hænges op på skolen, så snart arrangementet er blevet bekræftet fra oplægsholderen.
KaJ betaler af princip ikke penge til oplægsholdere, men dækker rejseomkostninger samt vin i omegnen af 250-300 kroner.
Kontakt kassereren, hvis I ønsker støtte til en oplægsholder.
Ved øvrige typer ansøgninger må det forventes, at de skal behandles af bestyrelsen. Derfor kan der være behandlingstid, inden svar om støtte kan gives, såfremt en ansøgning ikke falder ind under nogle af de opstillede retningslinjer.
KaJs bestyrelse eller forretningsudvalg kan til enhver tid dispensere fra reglerne og udbetale støtte



.jpg)